Jeg er den mindste i en familie bestående af:
Far, Mor og 2 store brødre. Hertil en del kusiner. fætre, mostre og onkler og nogle jeg ikke helt ved hvad hedder. Naboer og skolekammerater.
I en alder af 12 år, mister jeg min far, så min mor står alene med 3 knægte, lejlighed- bil og sommerhus. Men hold op hun har knoklet for vi drenge er kommet godt ud af reden, alle har fået uddannelse, vi fik nogle år senere en stedfar, HOLD nu, en perfekt stedfar, han sagde vi knægte var som hans drenge, og tro mig vi holdte af ham. men igen mistede vi en der stod med stor kærlighed til alle, elsket og savnet.
Jeg fik uddannelse og byggede lidt mere uddannelse på, blev-VVS montør + Byggetekniker og Bygningskonstruktør.
Har arbejdet siden jeg var ca 12/13 år. gået med morgenaviser, vasket taxier, kørt med blomster på longjohn, piccolo i Husumbiograf. så kom voksenlivet. VVs montør på Nørrebro, arbejdet en del steder uden kunne rækkefølgende mere, men til idag har jeg været. i flere byggemarkeder, vvs grossister, siddet i indesalg i div firmaer, projektafd hvor jeg brugte min uddannelse som konstruktør lidt, måske etn enkelt manger husker det ikke, men idag job som teamleader i et stort firma, hvor jeg gør det jeg kan for at styre en afdeling med 3 kørende montøere, samt en der er lidt af hvert i selve firmaet. er glad for mit arbejde trods der er dage man gerne vil smide det langt væk, men ved lige give den en skalle bliver det bedre på den anden side.
Har fået et sæt tvillinger, der nu er voksne og på deres vej i livet, på godt og ondt som vi andre har haft op og nedture i vores liv, og fortsat har det. men jo ældre vi bliver jo bedre takler vi det, og kan give den viden videre.
Børnene, sikken oplevelse, sidde på hospitalet med 2 guldklumper, en på hver arm. Der lovede jeg dem, at ville passe på dem og intet ondt ske dem.
Elskede dem overalt på jorden, nød al løbe rundt efter dem når de tog den 3 hjulede og suste rundt i bebyggelsen i Haslev, hvor vi var rykket hen. Se og lære dem tingene, passe dem når deres mor var på job eller andet, der var hygge, men de er jo noge røvere i den alder, de udvikler sig til store røvere.
Ja det lyder sukkersødt det hele, som liv til nu har løbet ud af en lige snor uden de store udfordringer. DET har det ikke, som nævnt tidligere møder vi udfordringer i livet, jeg fik også mine. ud over de i de unge år, kærester man har måtte sige farvel til, har dog gjort ondt, det grundet børnene. ja som mange andre gik vi fra hinanden, set i bakspejlet en kort tid efter var det nok godt, men da jeg elskede mine børn højt var jeg den første der søgte forældre myndighed over dem, men når modparten er kvinde så var det op af bakke den gang, da den automatisk var hendes ved børnenes fødsel, dette blev så til en kamp uden lige, der er mange grimme detaljer som jeg ikke mener skal frem her, men som mand er man et offer , kæmpede i 13 år og måtte give op til sidst efter konstant blive modarbejdet og en stress på jobbet kom oven i. så jeg sagde stop, men ville stadig have lov til have tlf kontakt med børnene, al kontakt til dem blev lukket af modparten, så står man der igen mod systemet som dengang var meget mor venligsindet.
Nu har jeg sagt jeg elskede dem, dette er grundet min kontakt til mine børn er væk igen efter en kort lille tid at have haft den, de har valgt mig fra, det har jeg valgt og sige nå til. jeg har ret til et liv der være godt, så kan de hvis de vil en dag ringe til mig, så tager det op derfra. Men Familie som også er med i overskriften. Har ingen kontakt til ja børnene , men brødre heller ej, har lidt kontakt med en kusine og min seje mor. Samt selvfølgelig nuværende kæreste. så nær familie er på 2-5 person, Så når mor går bort er jeg på 1-5 pers. det er hårdt når man før i tiden havde venner kammerater fra skole og andre steder, familen blev samlet nogle gange om året og vi hyggede, savner virkelig de tider, mange mennesker der kom på besøg og man tog ud og besøgte tog i byen.
Er begyndt og prøve og finde dem igen, da jeg selv har lidt skyld, tilside satte alle pga ville være der for børnene og kærester, så glemmer man vennerne , det vil jeg UNDSKYLDE så hvis jeg skriver eller ringer så tag den det er mig der står derude og banker på ( thomas helmig ) eller kontakt mig. nu skal jeg ikke trætte jer mere med dette triste. bare husk alle sammen, hold fast i familien, man kan ikke undvære den lige meget hvad er den en del af ens eksistens,
Jo tak, til jer der tænker, har han det godt, har det rimeligt, men der er plads til jer og mine børn.SAVNER JER !